Zara som hvalp
Zara - hund nummer 3 i kennelen
Zara eller som hun også hedder 'Danwelsh African Red Sunrise' er den hvalp af Penny's  5 hvalpe, vi har beholdt.
Det er svært at forklare, hvorfor det lige blev hende vi valgte, da det er et meget svært valg, at udpege en egnet udstillingshund, når hvalpen  er 10 uger gammel. 
Zara blev skilt fra de første 3 da hun var 8-9 uger gammel, og i de efterfølgende 2 uger fik de 2 tilbageværende hvalpe rigtig gode muligheder for at lege med hinanden uden at blive forstyrret af andre. De blev meget glade for hinanden, og det var helt tydeligt, at Zara savnede sin søster, da hun flyttede til sin nye familie. De var jo 2 sammen, når vi f.eks. gik tur med Mickey og Penny. Hun blev ret ulykkelig, når hun var helt alene, så vi har så vidt muligt sørget for, at hun altid havde selskab af hunde eller mennesker.
Zara gik  til hvalpetræning og var ret lærenem., Ringtræning har vi lavet i vores lille hundegård, og hun lærte meget hurtigt hvad det drejede sig om, så allerede som hvalp kunne hun præcentere sig flot i ringen.
Zara 11 uger
Zara 13 uger
Zara vokser stærkt og udvikler sig fint. Hun har stor glæde af specielt Penny, der er rigtig god til at lege med hende. Hun bliver også opdraget af Penny ind imellem, og der er meget liv i huset med knurren og gøen.
Zara bliver nu trimmet, dels når hun ligger på skødet og dels på trimmebordet. Det er hun ret flink til og det meste af hvalpeulden er ved at blive erstattet af pels.
Zara 13 uger
Zara 4 måneder
Zara udvikler sig fortsat harmonisk og er nu i gang med af skifte tænder. Det bliver dejligt, når de syle spidse hjørnetænder ikke mere griber fat i os.
Hun er god til at gå i snor, men vil gerne drille de store hunden, hvis de alle 3 er med. Hun er efterhånden også næsten renlig, og forstår, at give signaler, når hun har behov for at komme uden for.
I begyndelse af november skal hun udstilles for første gang. Hun er med i babyklasse på Dansk Terrier Klubs udstilling i Herning.
Zara sammen med Penny
Zara på udstilling for første gang 8/11/08
Zara deltog i babyklasse på Dansk Terrier Klubs udstilling i Herning den 8. november 2008 og det klarede hun meget fint. Det er jo en kæmpe udfordring for en lille hvalp at komme ind i en hal med en masse hunde, en fantastisk larm og en masse mennesker, men det klarede hun fint og var helt på mærkerne.
Hun fik en fremragende bedømmelse af dommer Lillian LLeton, og blev efterfølgende vinder af welsh babyklassen. Det giver adgang til at deltage i de afsluttende konkurrencer i store ring og her skulle hun op imod alle de andre terrier, der var vinder af rasen.
Igen præsenterede hun sig meget flot og blev placeret som 3. bedste baby blandt de 16 deltagere i finale runden.
Zaras søster Frida deltog også, og blev nr. 2 i welsh babyklassen.
Det er en stor oplevelse for os, da det er vores første kuld hvalpe.

Zara tager opstilling foran dommeren
Zara til skue i Helsingør 30/11/08
Terrier klubbens Kreds 2 afholder hvert år et juleskue første søndag i advent. Et meget hyggeligt arrangement, hvor både de erfarne Kenneler og første gangs udstillere deltager.
Zara deltog i babyklassen med det flotte resultat, at hun blev kåret som skuets bedste baby i skarp konkurrence med 8 andre flotte babyer. Igen fik hun en meget fin bedømmelse.
Zara udvikler sig fortsat fint, er lærenem og rigtig god til at præsentere sig i udstillingsringen.
Zara vurderes af dommeren
Zara på 1. pladsen